Stjernearkitektur i København

15.09.2018 kl. 09:15 Østerport Station, København Ø
Køb billet

Billetsalget er slut

 

Kom med på en rundtur, hvor vi besøger ikonisk og ny nordisk arkitektur i Københavns havn og Ørestad. Vores guide er Mira. M. Cordsen, der ejer Experience Ørestad. Hun vil fortælle os historierne bag de flotte bygningsværker, der er tegnet af stjernearkitekter som Bjarke Ingels, 3XN, Jean Nouvel, Rem Koolhas og Lundgaard Tranberg arkitekter.

Vi mødes klokken 9.15 på Østerport Station i København, hvor vores guide Mira M. Cordsen står klar til at tage os med på en tur, hvor vi skal høre om og besøge Københavns stjernearkitektur. Mira har stor erfaring i at formidle viden om bymiljøer og bygninger. Du kan evt. læse mere om hende på www.miramcordsen.dk
Turen går blandt andet til Skuespilhuset og videre til Ørestad med fortællinger om Tietgenkollegiet og Bjarke Ingels Groups bygningsværker Bjerget og 8tallet. Turen går også til Københavns Venedig nemlig Sluseholmen og til Teglholmen med den unikke Sydhavns skole med et maritimt præg.

Vi får en frokosttallerken midt i naturen på Kalvebod Fælled på Naturcenter Vestamager, der ligger lige på grænsen til den nye by - Ørestad.
Herefter besøger vi Copenhagen Towers, der med sin LEED certificering er førende inden for bæredygtighed. Copenhagen Towers rummer en foyer bygget af genbrugsmaterialer og en hemmelig skov, hvor vi nyder en lille picnic med kaffe og kage. Fra 20. sal får vi flot panoramaudsyn over hele Ørestad og København.

Stop undervejs på turen: Skuespilhuset, Tietgenkollegiet, DR’s koncertsal, Bjerget, VM husene, Copenhagen Towers, 8tallet, Vestamager Naturcenter, Sluseholmen, Sydhavns Skole.

Andre highlights på turen: Den Sorte Diamant, BLOX, Ørestad Skole, Royal Arena, Metropolis, Tivolihotellet, SEB Bank

Mødested: Østerport Station
Transportform: Bus
Varighed: 7 timer inkl. frokost på Traktørstedet på Naturcenter Vestamager og besøg på  Copenhagen Towers inkl. kaffe og kage.
Formidling og sprog: Der guides på dansk. Alle fortællinger om steder og seværdigheder gives fra bussen, inden vi stiger ud og går rundt om bygningerne. Det betyder, at turen også egner sig til dårligt gående, da de kan vælge at blive siddende i bussen og stadig høre alle historierne. Der er dog en del vandring også rundt om seværdighederne. Så turen egner sig ikke til kørestolsbrugere.

PRIS:
Sparkron Garant.....300 kroner inkl. frokost, drikkevarer, kaffe og kage

Øvrige kunder.........595 kroner inkl. frokost, drikkevarer, kaffe og kage