Christopher Cross på Værket

22.11.2018 kl. 19:00 Værket, Randers C
Tilmeld

Billetsalget er slut

 

Oscar Award-vinder, Golden Globe Award-vinder og fem gange Grammy Award-vinder. Christopher Cross giver eneste koncert i Danmark 22. november 2018 på Værket. Kom til koncert med velkomstdrink og en genstand i pausen for kun 150 kroner

Den amerikanske sanger og sangskriver Christopher Cross skabte musikhistorie med sit selvbetitlede debutalbum fra 1979. Hele fem priser blev albummet belønnet med ved Grammy-uddelingen i 1981. At Christopher Cross sejrede i kategorien ’Album of the year’ bliver kun endnu mere imponerende, når man ser på, at også Pink Floyds ’The Wall’ var blandt de nominerede.

Siden da har Christopher Cross solgt mere end ni millioner albums verden over.

Den 67-årige singer-songwriter fra San Antonio, Texas får til koncerten følgeskab af sit band, og sammen giver de en sjælden koncert på dansk grund i Værkets Store Sal. Vi glæder os til at byde publikum indenfor og præsentere et stykke af musikhistorien – spillet live!

Sparekassens billetter er på række 21 og 22 i Store Sal og vi mødes til en drink i særskilt lokale (nærmere besked gives) klokken 19.00.